Den Offentlige Sektor

Kultur- og Fritidslivets Værdi for 6-Bysamarbejdet 2024

Kommunerne i 6-bysamarbejdet, som omfatter København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommune, har indgået et samarbejde med Silverlining Research for at estimere den samlede værdi af kultur- og fritidsområdet for både borgere og samfundet.

Baggrund

Kommunerne i 6-bysamarbejdet (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommune) har indgået et samarbejde med Silverlining Research med ønsket om at få en estimering af den samlede værdi af kultur- og fritidsområdet for både borgere og samfundet i de respektive kommuner.

For at løse denne opgave har Silverlining Research specialdesignet en borgerundersøgelse, der ved hjælp af den seneste forskning på kultur- og fritidsområdet, bidrager med en omfattende og nuanceret undersøgelse af kultur-og fritidsområdet. Der er lavet en individuel rapport for hver kommune, og endeligt udarbejdes en rapport, der sammenligner resultaterne af kultur- og fritidsområdet på tværs af kommunerne. Projektet er i igangværende og forventes afsluttet ultimo 2024.

Metode

Analysen af kultur- og fritidslivets værdi består af tre delanalyser:

1. Den samfundsøkonomiske analyse beregnes ved hjælp af LINE-modellen, der estimerer bruttoværditilvækst, beskæftigelsen og skatteprovenuet af kultur- og fritidslivet i de enkelte kommuner.

2. Derudover analyseres borgernes oplevet nytteværdi af kommunernes kultur- og fritidsområde via ’Contingent Valuation Method’, som undersøger deres betalingsvillighed for området.

3. Slutteligt vil analysen fokuserer på, hvordan kultur- og fritidsområder bidrager med instrumentelle og iboende værdier for borgerne.

Resultat

Analysen giver kommunerne et databaseret overblik over, hvordan kultur- og fritidssektoren – ud over de velkendte værdier som dannelse, underholdning og læring – også har betydning for borgertilfredshed og tilflytning. Rapporterne dokumenterer desuden, at området bidrager til kommunernes økonomi, skaber arbejdspladser og genererer skatteindtægter. Rapporterne for seks kommuner er nu offentligt tilgængelige. Nedenfor finder du et link til den tværgående rapport, som sammenligner resultaterne på tværs af kommunerne.

Læs mere

Har du interesse i et lignende projekt?

Send os en besked eller giv os et kald – så skræddersyer vi en løsning til dine behov.

Terje Vammen

Senior Director & Partner
Silverlining Research

Bjarke Bøgeskov

Project Director & Partner
Silverlining Research

Opdag andre cases

Kultur & Attraktioner

Publikumsevaluering af ‘ANBRAGT’ for Teatret Svalegangen og Børns Vilkår

Silverlining Research udfører en publikumsevaluering med henblik på at vurdere, om teaterstykket ‘ANBRAGT’ og den tilhørende paneldebat lykkes med at skabe indsigt og debat om livet som anbragt.

Luftfart & Mobilitet

Passagerindsigter for Abu Dhabi Airport

Løbende indsamling, bearbejdning og rapportering af data om passagerer og kommerciel aktivitet med det klare mål at optimere performance.

Rejser & Turisme

Analyse af Præferencer i Markedsføringsmateriale blandt Nordtyskere

Indsigt i tyskernes præferencer for reklamemateriale med ambitionen om i højere grad at målrette og optimere markedsføring af kulturdestinationer ved Vesterhavet.